Velkommen til Faxe Blæserne 2022

Fredag den 3. juni 2022: TV-indslag om nye medlemmer

En kampagne tidligere på året resulterede i, at Faxe Blæserne fik flere nye medlemmer. Det fik TV2 Øst til at komme på besøg og optage en reportage, der blev sendt fredag den 3. juni.

Indslaget har navnlig fokus på Niels Jørgen Haslev, der aldrig tidligere har spillet på et blæseinstrument, men alligevel har kastet sig ud i at lære det i en alder af 63 år. 

Niels Jørgen fortæller, hvordan han hver uge før den obligatoriske prøve mødes i den såkaldte “sandkasse” for at spille sammen med nogle af de rutinerede musikere i orkestret.

TV-indslaget blev i øvrigt optaget mens vi var i fuld gang med at indstudere programmet til vores medvirken i det store bryllup, der omtales herunder. 

Indslaget i TV2 Øst kan ses her: https://www.tv2east.dk/nyheder/03-06-2022/1930/1930-03-jun-2022?clip=1e85e470-2a8d-4b31-bf7b-3b215e9364f5

Lørdag den 21. maj 2022: Faxe Blæserne topper ved internationalt bryllup

Den 21. maj nåede Faxe Blæserne vores hidtidige højdepunkt, da vi spillede for et stort internationalt publikum i Vordingborg kirke. De mange hundrede gæster deltog i vielsen af Marie Sidonie Jebsen og hendes forlovede Alexander. Bruden er datter af Desiree og Hans Michael Jebsen, der blandt andet ejer Rosendal Gods ved Faxe.

Organisten Jan von Hassel var hentet ind helt fra Sydtyskland.

Faxe Blæserne var, sammen med organisten Jan von Hassel fra Regensburg i Sydtyskland, udset til at spille dels da bruden blev ført op til alteret, og da det nygifte par forlod kirken. De to musikstykker, Händels ouverture fra Royal Fireworks og finalen af Widors 6, symfoni, er musik, der ligger langt fra vores normale repertoire. Faxe Blæserne har derfor brugt det meste af foråret på at indstudere de to værker. Derudover medvirkede vi også ved et par andre musikalske indslag under vielsen.

Det var en særlig udfordring at holde kontakt mellem blæserne og organisten. Bemærk storskærmen i baggrunden, som gjorde det muligt for dirigent Benny Rasmussen at være i forbindelse med organisten.

Foruden udfordringen ved at spille sammen med orgelet i et stort kirkerum, hvor blæsere og organist er placeret langt fra hinanden, var det også en særlig udfordring, at det forud for brylluppet kun var muligt at holde en enkelt fælles prøve sammen med organisten.

Indsatsen gjorde indtryk på de mange bryllupsgæster, der leverede et spontant bifald, da den sidste tone klingede ud.

De lokale medier havde fin omtale af begivenheden. Her i Sjællandske den 24. maj,