Velkommen til Faxe Blæserne 2024

December

Julemusik i kirker og plejecentre

Med musik i to kirker og otte plejecentre, var december årets travleste måned for Faxe Blæserne.

Kongsted og Hylleholt kirke lagde rum til to julekoncerter, mens plejecentrene havde besøg af mindre grupper af orkestret. På den måde kunne vi nå rundt flest mulige steder. Her blev der både spillet og læst julehistorie for de ældre, der også hyggede sig med at synge med på de kendte sange.

Lørdag 17. august

Minikoncert

Når man skal spille i en miniby, så går det jo ikke at orkestret er for stort. En mindre del af Faxe Blæserne gav koncert, da Faxe Ladeplads Miniby fejrede sit 25-års jubilæum.

 


 

Søndag 12. maj

KALKLANDIA – årets begivenhed

Det blev en bragende succes, da Faxe Blæserne havde urpremiere på vores spritnye værk, “Kalklandia”, den sidste dag i Store Bededagsferien. Mens solen strålede på en lun forårsdag, var mere end 300 mennesker samlet for at opleve koncerten inde i Faxe Hallen. På scenen deltog 35 musikere og et halvt hundrede korsangere pakket ind i et fantastisk lysshow.

“Kalklandia” er komponeret af Michael Milo Jørgensen og sammensat af David Palmquist specielt til Faxe Blæserne.

(Fotos: Mie Renard og Odd Einar Reseland)

 

Kalklandia har været lang tid undervejs. Det startede med nogle få toner på guitar og endte med et mere end en halv time langt værk for brassband. Se hele historien her.

(Musik: Michael Milo Jørgensen – Arrangement: David M.A.P. Palmquist)